mØD ANNETTE

Mød Annette Spicker Bruhn

– kvinden bag Nøglebundtet

Som ejerlederdatter har jeg oplevet ejerlederens liv og virksomhedens vækst på nærmeste hold. Jeg har desværre også oplevet smerten ved at se min fars livsværk med solidt overskud blive solgt og langsomt smuldre væk.

Det tændte en ild i mig. Jeg vil hjælpe ejerledere med afklaring og vejlede alle involverede parter i familievirksomheden med de menneskelige udfordringer. Fremtiden skal ses i øjnene. Og jeg kan hjælpe jer med at gøre det på en professionel og medmenneskelig måde.

Læs mere om Nøglebundtet

Annette Spicker Bruhn – stifter af Nøglebundtet

Annettes baggrund

Entreprenant, flid og netværk er en personcocktail, som jeg tror på. Jeg blander de ingredienser ind i min hverdag, da de giver gejst, gør en forskel og får inspirationen frem i dig, mig og andre.

Jeg ser helheder og nyder at koble personer, viden og kompetencer sammen, som kan gavne hinanden. En styrket relation mellem mennesker kan forbedre de fleste parametre.

Jeg er meget helhedstænkende og er god til at associere; når du fortæller mig om dig selv, din virksomhed og din situation, begynder jeg at bygge videre og se hvilke muligheder, jeg kan tilbyde dig. Måske du kan få gavn af mit eksisterende netværk?

Lad os connecte på LinkedIn

Jeg har flere gange oplevet, hvor lærerige og givende fortrolige netværk kan være. Netop dette er målet med Nøglebundtet – et fortroligt netværk med ligesindede, hvor ejerlederen finder vejen til virksomhedens succes sammen med andre ejerledere. Alt kan ikke ses i tal og grafer og jeg ser frem til at facilitere vækst og udvikling via relationer, der møder hinanden, når en virksomheds historie skal skabes på ny.

Relationer bygger på tillid og loyalitet. Jeg er ikke bange for at give noget af mig selv – når jeg tør give noget af mig selv, tør du måske også?

7 ting du (måske) også gerne vil vide om Annette Spicker Bruhn

  • Har +25 års erfaring fra erhvervslivet (salg, eksport, markedsføring)
  • Hjalp som iværksætterkonsulent for ”Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande” +600 iværksættere i gang med drømmen om egen virksomhed
  • Tror på netværk og relationer; forskellige mennesker har forskellige kompetencer – sammen kan vi meget, når bare vi tør møde, hjælpe og udfordre hinanden
  • Vedholdende og ihærdig; har fx et netværk fra min tid som rytmisk gymnast; her +30 år senere mødes vi fortsat. Fordi netværk er guld – også på den lange bane
  • Holder meget af (engelske) krimier – og kan ofte tidligt i filmen regne ud, hvem der har gjort det
  • Slår over i jysk når jeg nærmer min fødeby Kibæk
  • Ragusa er en by på Sicilien og min yndlingschokolade. 

Kontakt Annette

 

5 + 7 =

Nøglebundtet
Birk Centerpark 40
7400 Herning

CVR: 21900702

30 29 48 20
annette@spickerspicker.dk