I november-udgaven af Erhvervsmagasinet Vækstjylland, får du gode råd, inspiration og historier fra det virkelige liv omkring generationsskifte i SMV’er. Du får også et par ord med på vejen fra mig.

Det er et par måneder siden, jeg blev kontaktet af journalisten. Om jeg ville medvirke i en artikel omkring generationsskifte? Selvfølgelig ville jeg det. Jeg arbejder hver dag for, at danske SMV’er giver nøglebundtet videre til næste generation på den bedste måde for alle involverede parter – og naturligvis for bundlinjen.

Generationsskifte handler om balance

I forbindelse med artiklen, lavede Anton Skovbjerg den skønne illustration, som du kan se øverst.

En illustration med et stærkt og realistisk udtryk: En svedende ejerleder, der står på balancebolden og forsøger at holde virksomheden i drift med rygende skorsten på hovedet. Samtidig med at han i den ene hånd holder stafetten med ild, som en dag skal gives videre til næste generation – og i den anden holder godt fast i familien.

Det er det, livet som ejerleder handler om. Og det samme gør sig gældende i generationsskiftet: Kunsten at balancere.

Balancen mellem godt og godt at undgå

”Når talen falder på et generationsskifte, er det min erfaring, at de fleste straks tænker på økonomi og jura. På bundlinjen. På tal. Men hvis man stirrer sig blind på disse mere hårde dele af virksomheden, risikerer man at glemme en masse andre ting, der også har værdi.”

Der er meget at tage hensyn til, når du som ejerleder står overfor et generationsskifte. Alt det praktiske omkring jura og økonomi, har du advokater, revisorer og banken med inde over. Men alt det, som har noget med dig og dine nærmeste at gøre – hvem tager du med på råd der?

De er vigtige – de bløde værdier i et generationsskifte. Jeg stiller dig de mere personlige spørgsmål. Jeg tør gå tæt på med respekt for din grænse. Jeg spørger fx: Hvor vigtig er din familie? Og hvad betyder virksomheden for din identitet?

Det fortæller jeg meget mere om i artiklen. Det handler om overvejelser, råd og inspiration i øjenhøjde med afgående og kommende ejerleder – og dine nærmeste. Det er vigtigt før, under og efter generationsskiftet.

Afslutningsvis endnu et citat fra artiklen: ”Nogle vil kalde det de lidt mere bløde værdier, men jeg lægger vægt på, at de er hårde nok til at kunne bringe selv veldrevne og erfarne virksomheder i knæ.”

I artiklen nævner jeg nogle af de gode råd, som du også finder i min booklet. Download den gratis booklet og få 11 gode råd til dit generationsskifte.

Følg med på LinkedIn, hvor du løbende får gode råd og inspiration.

Jeg kan desværre ikke linke direkte til artiklen, da den ikke er tilgængelig online, men nedenfor kan du se opslagstavlen fra mit kontor, hvor både artikel og den fine illustration hænger.