Du har brugt mange timer på din virksomhed. Den er blevet en del af dit liv – og nu er du ved at planlægge at lade den leve videre uden dig.
Familievirksomheden er den dominerende selskabsstruktur i Danmark. Afhængig af hvordan vi definerer en familievirksomhed, udgør denne virksomhedstype mellem 50 og 95 pct. af alle danske aktie- og anpartsselskaber.
Vi finder familievirksomheder på tværs af stort set alle brancher og i alle størrelser – og gennem de sidste 15 år har der ikke været nogen markant tendens til, at antallet af familievirksomheder i Danmark er faldende.
(kilde: igeneration.dk)
Når virksomheden skifter hænder
Du er derfor ikke alene – der er mange andre ejerleder rundt omkring i landet, som står overfor et generationsskifte. Men det er stadig hårdt for langt de fleste at afhænde sit livsværk.
Uanset om det er til næste generation, en vellidt medarbejder eller en dygtig tredjepart. Men har du overvejet, hvad der vil blive det hårdeste for dig, når du slipper din virksomhed?
Din hverdag efter virksomheden bliver ikke den samme igen
Er det indholdet i dagligdagen, eller dét at skabe en helt ny identitet? Eller tænker du, at det kun bliver dejligt at slippe virksomheden og trygt lade den leve videre med en anden ved roret? Eller har du slet ikke tænkt på det?
Du skal ikke tage sorgerne på forskud, men ved at være bevidst om de udfordringer, der kan komme på det personlige plan, er du endnu bedre klædt på til din nye fremtid – efter virksomheden.
Test dig selv: Generationsskifte
Jeg stiller dig en række spørgsmål, som det er relevant for dig som ejerleder at finde svar på. Det er aldrig for tidligt at sætte gang i tankerne og de indledende processer i et generationsskifte. Følg med på LinkedIn og her på bloggen.
Har du brug for en erfaren sparringspartner på de bløde værdier, er du velkommen til at kontakte mig.
Vil du vide mere om generationsskifte?
Download min booklet, hvor du får 11 gode råd til det gode ejerskifte.