Har du delt dine fremtidsplaner for virksomhedens ledelse med dine nærmeste? Det kan være et konfliktfyldt farvand at begive sig ud på, men det er nødvendigt for at sikre, at din familiekabale går op.
Jeg har været inde på det tidligere. Én ting er at overgive virksomhedens til dine børn, så det er en søskendeflok, der står for ledelsen. Generationen herefter tæller fætre og kusiner – og her er familiebåndet formentlig forandret i en eller anden grad.
Den vigtige familiekabale
Generationsskifte i familieejede virksomheder er et følsomt område. Det kan desværre splitte en familie ad, hvis det ikke håndteres på en ordentlig måde.
Måske ønsker du, at én af dine børn overtager virksomheden; men hvor stiller det de andre søskende? Måske ønsker du at flere overtager virksomheden sammen. Formentlig har dine børn – den næste generation – også gjort sig nogle spændende tanker om deres fremtid i – eller udenfor – virksomheden.
Hvis det betyder noget for dig at kunne holde en hyggelig jul sammen i familien årene frem, så må et generationsskifte ikke være det, der splitter jer ad.
Mit råd til dig er: Vær ærlig over for dig selv og din familie og vær proaktiv i din dialog med din familie. Og lad evt. en erfaren rådgiver være med i dialogen med familien for at sikre, at I også fremadrettet kan holde jul sammen.
Se også min video til næste generation.
Test dig selv: Generationsskifte
Jeg stiller dig en række spørgsmål, som det er relevant for dig som ejerleder at finde svar på. Det er aldrig for tidligt at sætte gang i tankerne og de indledende processer i et generationsskifte. Følg med på LinkedIn og her på bloggen.
Har du brug for en erfaren sparringspartner på de bløde værdier, er du velkommen til at kontakte mig.
Vil du vide mere om generationsskifte?
Download min booklet, hvor du får 11 gode råd til det gode ejerskifte.