Det ER hårdt at stå overfor et generationsskifte. Både for ejerleder og for jer, der står omkring.

Livet som ejerleder udgør ofte en stor del af hans/hendes faglige og personlige identitet.

Det betyder også, at et generationsskifte bliver hårdt – men hvad er det hårdeste for din ægtefælle/kæreste?

Tiden med generationsskifte er helt speciel

Selvfølgelig er det det. Og når jeg spørger til, om du ved, hvad der er det hårdeste for din partner ift. et kommende generationsskifte, er det ikke fordi, du skal overtage hans/hendes bekymringer. Men det er for at hjælpe dig til at starte den konstruktive dialog.

Det er ikke sikkert, det er dig, der skal tage dialogen. Men det er stadig godt at blive klogere på, hvad der bekymrer din partner og måske hjælpe refleksioner og dialog på vej.

For der er mange ting, der ofte går godt i et generationsskifte, men der er også faldgruber. Og nogle faldgruber er hårdere at tackle end andre afhængig af, hvem man er som person.

Inspiration til refleksion

Du står tæt på. Det er der ingen tvivl om. Både før, under og efter generationsskiftet. Og derfor er det rart for dig at have en idé om, hvad der går igennem hovedet på din partner. I videoen får du lidt inspiration til, hvilke tanker, der kan fylde.

Som jeg har sagt før, er det ikke det vigtigste, om du kan identificere dig med lige præcis én eller flere af svarmulighederne. Det vigtigste er, at du bruger lidt tid på at reflektere over jeres situation som par, som familie – og den tid, I går ind i, og der kommer efter.

Har du brug for inspiration og vejledning, eller har du lyst til at have en uvildig erfaren person med på sidelinjen?

Du er meget velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak.

Vil du vide mere om generationsskifte?
Download min booklet, hvor du får 11 gode råd til det gode ejerskifte.