Generationsskifte er ikke kun for virksomheder. Det er også en privat sag. Og her handler det blandt andet om at få lagt en plan. Derfor er mit spørgsmål til dig denne uge: Har I en exit-plan?

For nogle falder det helt naturligt at lave en exit-plan og følge den til punkt og prikke. For andre er det knap så naturligt.

Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet – mit spørgsmål giver dig blot mulighed for at reflektere over, om I har den form for exitplan, som I ønsker at have. Den form som passer ind i jeres liv og situation. Og hvis ikke – så kan mit spørgsmål måske være med til at starte en dialog omkring det?

Proaktiv dialog om exit-plan

Brug et øjeblik til at reflektere over, hvilke tanker, I har gjort jer. Måske har I faktisk en uofficiel plan for, hvad der skal ske, hvornår – og det kan være, at den bare lige skal skrives ned? Måske har I slet ikke  brug for en detaljeret plan? Eller måske har I faktisk brug for en plan – og en sparringspartner, der kan hjælpe jer med at udforme den.

Når jeg taler om en exit-plan, taler jeg om alt det, der ikke handler om økonomi og jura. Jeg taler om den personlige afklaring – selvfølgelig din ægtefælles/kærestes exitplan, men også jeres fælles. For uanset hvor stor eller lille rolle du spiller i virksomheden, er du en del af den exit-plan og den fremtid, der kommer, når først planen er ført ud i livet.

Inspiration til refleksion

Både før, under og efter generationsskiftet står du tæt på. Og derfor er virksomhedsejerens – din ægtefælles/kærestes – exitplan også relevant for dig.

Brug denne video, dette spørgsmål og disse svarmuligheder til at reflektere over jeres situation som par, som familie – og den tid, I går ind i, og der kommer efter.

Og har du brug for inspiration og vejledning, eller har du lyst til at have en uvildig erfaren person med på sidelinjen, er du er meget velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak.

Vil du vide mere om generationsskifte?
Download min booklet, hvor du får 11 gode råd til det gode ejerskifte.