Et generationsskifte har mange facetter. Økonomi og jura er meget vigtige elementer, som du skal have helt styr på – men det hele starter med den personlige afklaring.
Et generationsskifte er en proces, som groft set kan inddeles i fire punkter.
- Personlig afklaring
- Afklaring på forretningen
- Overdragelse
- Livet efter virksomheden
I den første og sidste fase er de bløde værdier primært i fokus, mens der i de midterste faser primært er fokus på økonomi og jura.
Personlig afklaring
Den første fase – din personlige afklaring – handler fx om at stille dig selv nogle af de spørgsmål, jeg har stillet de sidste uger:
- Har du overvejet hvornår, du stopper?
- Hvad er din rolle som ejerleder?
- Hvad skal der ske med dig efter virksomheden?
- Hvad bliver det hårdeste ved at slippe din virksomhed?
- Hvad betyder mest for dig, når du overdrager din virksomhed?
- Er der en familiekabale, der skal gå op i dit generationsskifte?
- Har du nogen at tale med?
Klik på hvert spørgsmål for at se en lille video med spørgsmål og svar til refleksion.
Disse syv spørgsmål giver dig en mulighed for at reflektere over, hvad der egentlig skal ske med din virksomhed på sigt.
Her er det min erfaring, at det er godt at tale med en udefra, som har erfaring på området. Én som både lytter og forholder sig konstruktivt og kritisk til dine overvejelser. Og én som ikke har følelser i klemme i generationsskiftet, så du har et sted, du kan sige alt uden omsvøb.
Kontakt mig til en uforpligtende snak om dine muligheder.
Test dig selv: Generationsskifte
Jeg har stillet en dig en række spørgsmål gennem de seneste uger. Spørgsmål, som er relevante for dig som ejerleder at finde svar på. Det er aldrig for tidligt at sætte gang i tankerne og de indledende processer i et generationsskifte. Se dem alle på LinkedIn og her på bloggen.
Har du brug for en erfaren sparringspartner på de bløde værdier, er du velkommen til at kontakte mig.
Vil du vide mere om generationsskifte?
Download min booklet, hvor du får 11 gode råd til det gode ejerskifte.